Prøvetræning

Har du lyst til at prøve kræfter med triathlon? Så kom og få en gratis prøvetræning.

Hos OTK er du en del af et hyggeligt fællesskab, hvor vi mødes og dyrker vores fælles interesse for triathlon. Når du møder op til fællestræning har vores dygtige trænere lagt et program, så du får mest muligt ud af din træning.

Det koster ikke noget at prøve. Så hvis du drømmer om at lave en sprintdistance triathlon eller en hel Ironman, eller hvis du bare har lyst til at træne sammen med andre, så kom og prøv at træne med os. Du kan være med i 14 dage før du melder dig ind.

Prøvetræning – løb

Du er altid velkommen til at møde op og prøve at løbetræne sammen med os. Vi løber som udgangspunkt hver lørdag kl. 9 fra Odense Havnebad.

Vi løber i flere forskellige hastigheder, så der er også et tempo, der passer til dig. Træningen varer i cirka en time, og derefter er der mulighed for at gå i sauna eller tage en dukkert i havnebadet.

Der er løbetræning næsten alle lørdage, men hvis du vil være sikker på, at der er træning, den dag, du har tænkt dig at komme, så tjek vores træningskalender her.

Prøvetræning - svømning

Selvom du kun kan svømme hundesvømning, så kan du være med i OTK! Vi har svømmetræning flere gange om ugen, så der er rig mulighed for, at du kan forbedre dine evner i vandet. Hvis du ikke kan svømmet på forhånd, så kan vores dygtige trænere hjælpe dig med at lære det.

Hvis du har lyst til at prøve at svømme med os, så er du velkommen til at møde op til prøvetræning. Hvis du er helt nybegynder, anbefaler vi, at du møder op i Klosterbakken Svømmehal mandag aften kl. 21. Her er der færre på holdet, og det betyder, at vores trænere har bedre tid til at tage imod dig. Hvis du derimod allerede kan svømme udmærket, så anbefaler vi, at du kommer til prøvetræning i Klosterbakken Svømmehal tirsdag aften kl. 20.

Der er svømning de fleste uger, men tjek vores træningskalender her, før du pakker tasken. 

Vi glæder os til at se dig i OTK!


 
Odense Triathlon Klub - Adamsgade 2 - 5000 Odense C - Tlf. 21 15 98 37