Dit barn har fået plads på Haletudserne som svømmer kl. 15-15.30.
Den primære tilgang til vand foregår på dette hold. Holdet er for nybegyndere i alderen 5-7 år, og foregår i det store bassin, på lavt vand.
Her arbejdes der hen mod ’kant til kant’ mærket eller 25 m mærket med hjælpemidler. Tilgangen til svømning foregår meget gennem leg og her lærer deltagerne at modtage en fælles besked, at opleve tryghed ved at dykke og få hele kroppen/ansigtet under vand, samt bevæge sig fremad 1-2 baner med hjælpemidler i form af aquaorm eller svømmefødder. Kort sagt, der arbejdes med grundfærdigheder i vand.
På dette hold udgøres trænerteamet af: Christoffer, Ida, Anne
Mor eller far kan være med i vandet engang imellem, hvis det er nødvendigt.